All Posts by Anja Møller Nielsen

Baby Massage Kursus

Massage er et vidunderligt redskab til nærhed og kontakt. Men også godt for barnets sundhed og udvikling.

For de mindste er berøring og bevægelse helt afgørende for vækst, trivsel, indlæring og udvikling – både fysisk og psykisk.

Onsdag d. 20. november fra 11.00 – 12.30 og de 4 næste onsdage afholdes årets sidste kursus i Baby Massage.

Pris pr. voksen kr. 495,00 Prisen er inkl. massage olie og forfriskninger under kurset.

Er der en enkelt gang du ikke kan komme, så starter vi hver gang med at repetere sidste uges massage, så vi får det ind under huden.

Taknemlighed!

Januar måneds ord, har for mig været taknemlighed ♥️?
Taknemlighed over muligheden for at føre mine drømme ud i livet. 
Over en familie der bakker mig op og over at klinikken blomstrer. 
Taknemlighed over mødet med skønne mennesker hver dag, der giver mig mulighed for at hjælpe dem.

Fredag morgens taknemlighed, er over at få lov til lige at sove lidt længere, at stå op til ild i brændeovnen og varm kaffe på kanden ?. At kunne gå i stalden og fodre med huen trukket godt ned over ørene og bare stå i stalden og lytte til hestene gumle. At komme ind og nyde varmen ved brændeovnen og lytte til Frederik der sludrer i vej og er lidt friskere i dag end i går.

Et citat siger at man nemt kan få så travlt, at man glemmer at mærke livet. Jeg har stadig travlt – men nu med at mærke livet ?

God weekend!

Rigtig god weekend til jer alle ♥️♥️

Det har været en travl uge i klinikken. I denne uge har der været flere små børn på briksen. To fantastiske piger på 8 måneder, en meget smilende dreng på 6 måneder og en lille pige på kun 4 uger.

Jeg har allerede fået de skønneste tilbagemeldinger om god nattesøvn, kolik der er reduceret væsentligt og en der nu godt vil støtte på begge ben og kigge til begge sider?

Ofte skal der kun 1 eller 2 behandlinger til for at hjælpe de helt små størrelser. Og det gør mig så glad og taknemlig, når jeg kan hjælpe ?

Meget passende, har jeg også været til en opfølgende kursusdag om KST og børn. Det er altid godt at holde sig ajour med den nyeste viden og dele erfaringer og lytte til andres erfaringer.